Overskuelighed og tryghed
På Esajasskolen har vi valgt at have max. 22 elever i vores klasser, så der er mere tid og plads til hver enkelt elev.
Trivsel og stærkt fællesskab
Vi går meget op i, at vores elever har det godt, når de er i skole, og derfor arbejder alle vores personaler aktivt for elevernes og klassernes trivsel. Dette gøres bl.a. gennem vores trivselsplan. Vi har desuden venskabsklasser på tværs af årgangene, som laver forskellige aktiviteter sammen i løbet af et skoleår. Formålet med vores venskabsklasser er at styrke fællesskabet mellem eleverne og udvikle deres individuelle kendskab til hinanden. Der er skolerejser i 5.,8. og 9.kl. samt hytteture i 3. og 7.
Vores frie tilrettelæggelse af undervisningen
Hver dag får vores elever undervisning på et højt fagligt niveau af vores dygtige lærere. Eleverne modtager undervisning i de almindelige skolefag. Derudover har vi valgt at prioritere kristendomsundervisningen, så eleverne har to lektioners undervisning i det hver uge. Flere gange hen over skoleåret giver vi eleverne et afbræk fra den almindelige undervisning med projektuger, fokusdage og emneuger, hvor lærerne og eleverne kan gå i dybden med forskellige fag og emner. I nogle af ugerne blander vi alle skolens elever, så eleverne er sammen på tværs af klasserne en hel uge.
Tæt samarbejde med forældrene
Vi har et tæt samarbejde med skolens forældre da vi mener, at et godt samarbejde mellem skole og hjem er med til at skabe de bedste forudsætninger for elevernes trivsel og læring på Esajasskolen.